Løsninger til erhverv

Hvilken løsning skal man vælge?

Vi samler alt, der holder transporten i gang og tilbyder én kontaktflade.

Hvilken forretning dækker hvad?

Vi har samlet vores ydelser på tværs af forretningerne for et klart overblik.

Samarbejde og partnerskab

Vi investerer i vores kunder fra dag ét og står klar til at etablere et samarbejde.

Kundecases

Bliv klogere på, hvordan vi leverer løsninger gennem tæt samarbejde og dokumenterede resultater.

stærke brands samlet i én værdidrevet koncern

Stiholt Gruppen

Udforsk Stiholt Gruppen og bliv klogere på vores historie, værdier og samarbejde om løsninger, der holder.

stærke brands samlet i én værdidrevet koncern

Alle afdelinger

Find en af vores afdelinger i Danmark og Grønland. Vi tilbyder lokale teams med faglighed og et højt serviceniveau.

stærke brands samlet i én værdidrevet koncern

Fuldt overblik

Skab et samlet overblik over koncernens indhold, herunder løsninger, produkter og organisation og meget mere.

stærke brands samlet i én værdidrevet koncern

DEKRA

DEKRA Danmark er en del af den internationale DEKRA-organisation, der fokuserer på sikkerhed, kvalitet og kompetenceudvikling. I Danmark er DEKRA blandt andet kendt som en af landets største udbydere af transport- og erhvervsuddannelser, bilsyn og rådgivning om sikker drift, og de tilbyder kurser og services over hele landet med fokus på at forbedre sikkerhed.

Bjarne Pedersen

Teknisk chef, Im. Stiholt

Kunde

DEKRA

Branche

Uddannelses- og kursusbranchen

Nøgleord

”Vi er mere end tilfredse med Stiholts serviceniveau, og vores elever er også meget glade at køre i Scania skolevogne. Det er win-win for alle parter, og vi glæder os til at uddanne en masse af fremtidens chauffører i at køre elektrisk.”

– Mette Brigler, Driftsdirektør hos DEKRA

Transportbranchen er i konstant bevægelse, og det samme må branchens samarbejdspartnere være. Det gælder ikke mindst de virksomheder, der uddanner og videreuddanner de chauffører, som branchen har et stort og stigende behov for. Derfor har DEKRA, som i danske lastbilkredse især er kendt som udbyder af AMU-kurser og kørekortuddannelser til lastbilchauffører, nu fået leveret sin første elektriske Scania som skolevogn.

DEKRA er en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (”Tysk forening til overvågning af motorkøretøjer” på dansk) og har gennem årene udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for blandt andet køretøjsinspektion, rådgivning, test og certificering samt uddannelse. Og netop uddannelse er det område, hvor den fabriksnye Scania R 330E 6×2*4, som Stiholt i Aalborg for nylig har leveret til DEKRA, kommer i spil. Lastbilen skal anvendes i afdelingerne i Sæby og Nørresundby til undervisning af både nuværende og kommende lastbilchauffører.

– DEKRA satser på at tilbyde moderne undervisning med den nyeste teknologi, så selvfølgelig skal vi også kunne tilbyde vores elever undervisning i elektriske skolebiler, siger DEKRAs driftsdirektør, Mette Brigler.

– For at kunne tilbyde så relevante kurser og efteruddannelser som muligt råder vi over mange forskellige køretøjstyper. Vi har allerede flere nyere Scania i vores flåde, og med Stiholts seneste levering af den elektriske R 330 E kan det næsten ikke blive mere moderne og avanceret, fastslår hun.

– Normalt får vi leveret toakslede skolevogne, men med den elektriske valgte vi en tre-akslet løsning for at vise eleverne, at en el-lastbil sagtens kan håndtere højere vogntogsvægte. Den kan naturligvis også køre med påhængsvogn. Det har eleverne taget rigtig godt imod, og de er meget begejstrede for den nye teknologi, tilføjer hun.

Den nye R 330 E får travlt i hverdagen. Den er allerede sat i drift og benyttes i op til 14 undervisningslektioner om dagen. Afhængigt af undervisningsforløb, sammensætning af by-, landevejs- og motorvejskørsel samt kørsel med eller uden påhængsvogn kan lastbilen klare en hel dags undervisning på én opladning. Ved ekstra krævende eller intensiv kørsel kan der være behov for en delopladning midt på dagen, hvilket klares, mens eleverne holder frokostpause.

Som nævnt har Stiholt tidligere leveret Scania-skolebiler til DEKRA, og det gode samarbejde gjorde det naturligt at vælge Stiholt som leverandør igen.

– Vi er mere end tilfredse med Stiholts serviceniveau, og vores elever er også meget glade for at køre i Scania-skolevogne. Det er win-win for alle parter, og vi glæder os til at uddanne endnu flere af fremtidens chauffører i at køre elektrisk, slutter Mette Brigler.

Det er Stiholts tekniske chef, Bjarne S. Pedersen, der har koordineret specifikationerne på Scania-chassiset, opbygningen samt leveringen af den nye R 330 E fra afdelingen i Aalborg.

Fakta om DEKRAs nye elektriske Scania R 330 E:

  • Type: Scania R 330 E B6x2*4 NB, tre-akslet med styrbar bogieaksel bag trækakslen
  • Drivline: Elmotor på 330 kW og 4-trins EM330 C1-4 gearkasse med fuldautomatisk Opticruise gearskiftesystem samt enkeltreduceret R885-bagtøj med udvekslingsforhold 3,64:1 og mekanisk differentialespærre
  • Chassis og opbygning: Fuld luftaffjedring på alle aksler, fabriksmonteret skifteladsramme med aftageligt Wecon-skiftelad samt Rockinger træktøj. Godkendt til 28.000 kg lovlig totalvægt og 66.000 kg lovlig vogntogsvægt
  • Førerhus: Scania CR20 sovekabineførerhus med højt tag, premium fører- og passagerstole med sort velourindtræk samt integreret varme og ventilation, fuldautomatisk klimaanlæg m.m. LED-for-, bag-, tåge- og sidemarkeringslygter

Udforsk flere cases

Grethe Harmurth

HR-direktør, Stiholt Gruppen

Hovedsæde på Odinsvej 6, 6330 Padborg

Immanuel Stiholt

Grundlægger af Im. Stiholt A/S

Den 1. april 1949

Historien om

Immanuel Stiholt gik i skole i Ørtoft, og dengang var der ikke nogen, der talte om videregående uddannelser. Skolelivet startede, når man var syv, og det sluttede, når man fyldte 13 år, og skoleåret var opdelt således, at de ældste skolebørn gik i skole om vinteren og de yngste om sommeren.

Han blev ansat som arbejdsdreng og tankpasser hos Sæby Automobilforretning. Lønnen: Fire kroner om ugen.

Ejeren af automobilforretningen, greve Ulrik Ahlefeldt-Laurvig, fandt ud af, at den unge medarbejder havde gået til hånde hjemme i smedeværkstedet, og Immanuel Stiholt blev derfor tilbudt en læreplads.

I 1934 skrev den 15-årige Immanuel Stiholt under på en lærekontrakt, og her fik han lov til at prøve kræfter med alt det tekniske og mekaniske, som bilerne indeholdt.

Selv om lønnen var beskeden, lykkedes det at spare så meget op, at han som 18-årig kunne købe en brugt B.S.A.-motorcykel – den kostede 215 kroner. Efter sin læretid fik Immanuel Stiholt ansættelse på værkstedet, som blandt andet stod for reparation af lastbiler fra det lokale svineslagteri.

På grund af den vanskelige situation med 2. verdenskrig og de mærkbare konsekvenser, blev Immanuel Stiholt fyret, men det passede ikke den arbejdsomme mand, der i stedet fik job som taxachauffør hos en vognmand i Sæby. Denne ansættelse hørte dog også op på grund af krigen og den deraf følgende knaphed på blandt andet benzin.

Udover en automobilforretning ejede greve Ahlefeldt-Laurvig også en el-installations-forretning i Sæby, og her var der nok at lave. Dengang var der endnu mange steder, hvor der kun var petroleumsbelysning, men på grund af krigen kunne bønderne ikke få leverancer af petroleum, og derfor opstod behovet for at få lagt el ind til lys.

Immanuel Stiholt var klar til at tage udfordringen op, og han kom i 1938 i lære som elektriker. Fire år senere fik han sit svendebrev, og han fortsatte arbejdet i el-installations-forretningen. Det skal dog bemærkes, at han i dagtimerne arbejdede som elektriker, og om aftenen var han på autoværkstedet, hvor han renoverede og opbyggede gasgeneratorer.

1949 lykkedes det Immanuel Stiholt at købe Sæby Automobilforretning for 60.000 kroner. Udbetalingen var på 15.000 kroner. Immanuel havde selv sparet 5.000 kroner op. De resterende 10.000 kroner lånte han af sin mor, Jensine, som dermed gjorde købet muligt.

Den 19. marts 1949 overtog han forretningen og blev herre i eget hus.

Kim Jepsen

Eftermarkedsdirektør / Stiholt Erhverv